Holdundervisning

Vi tilbyder holdundervisning i dressur fra mandag til torsdag for både nybegyndere, letøvede og øvede. Børnehold og voksenhold, samt rytteryoga. Holdundervisning er af lektioner på 45 minutters varighed.

Undervisningen varetages af vores dygtige undervisere:

Mandag  Helle Albert 

Tirsdag   Helle Albert

Onsdag  Rikke Ege Fyrst

Torsdag  Signe Krusell

Inden man binder sig til holdundervisning er det muligt at få en prøvetime. Det koster kr. 75 og kan betales via mobilepay til 25889 umiddelbart inden ridetimen begynder (notér elevens navn+prøvetime). Aftale om prøvetime og holdundervisning skal ske til Rikke mobil nr. 61419492

Når det er aftalt med Rikke hvilken dag og hvilket hold man skal tilknyttes foregår tilmelding via hjemmesiden under menupunktet "Tilmelding - Kontingent, holdundervisning og ridehuskort". Betaling for undervisning vil herefter automatisk blive trukket hver måned, indtil man skriftligt opsiger sit abonnement. (Juli måned er betalingsfri). 

Rider man holdundervisning på egen hest er det muligt at vælge dette på hjemmesiden.

 

Privatundervisning

Underviserne tilbyder også privatundervisning til ryttere på privat hest og parter. Privatundervisning, aftales direkte med en underviser.

Eluna fra "Intuitiv hesteterapi" tilbyder også undervisning for privatryttere.

Ønsker man privatundervisning afregner man selv den aftalte pris direkte med underviseren. Derudover betales kr. 25 til Gudenådalens Rideklub pr. undervisningsgang ved at tilmelde sig under Tilmelding - Privatundervisning. Ens tilmelding vil køre som en abonnementsordning. Der skal gives besked til kasseren hver gang man har deltaget i undervisningen, hvorefter man vil blive trukket automatisk (25 kr. x antal undervisningsgange) den 1. i hver måned. Der trækkes selvfølgelig ingenting i de perioder man ikke får privatundervisning.

Ønsker man at gøre brug af en ekstern underviser, der ikke har sin normale gang på GDR er det muligt forudsat at den eksterne underviser bliver medlem af GDR, samt at der betales kr. 25 pr. elev pr. undervisningsgang. Betalingen foretages under Tilmelding - Ekstern underviser.